Sidste etape af rejsen

I dag er det tirsdag den 25.juli 2006, og om præcis 13 timer og 5 minutter sidder jeg i flyet til Danmark. Det er stadig ikke til at forstå, at vi har været af sted i 6 måneder nu. Når jeg tænker over det, så er tiden gået utrolig hurtig det meste af tiden. Der er mange ting, jeg kunne skrive om, som jeg har oplevet i loebet af det her halve år. og alligevel ville jeg ikke få det hele med.

Tiden i New Zealand har været en rigtig god og erfaringsrig oplevelse, som jeg slet ikke ville være foruden i uddannelsesmæssige forløb. New Zealand er desuden et fantastisk land med deres natur, som er et uddrag af alt slags natur i hele verden. Måske drikker Kiwierne lidt for meget, er utrolige glade for sport og fortælle andre mennesker om, hvor gode de er. De ryger måske lidt for meget græs, men har mange utrolige fedee musikere…måske er der en sammenhæng. NZ er et land, som jeg helt sikkert genre vil vende tilbage til og holde ferie, og prøve alle de andre sindssyge ting, som jeg ikke fik prøvet.

I Thailand har det også været fantastisk, men helt anderledes. Her har det først og fremmest været ferie for mit vedkommende. Jeg har fået læst en masse bøger, ligget på stranden hele dagen, badet i det skønne azurblå hav og drukket Thai whiskey af blå spande. Ane har været lidt mere seriås og taget et dykker certifikat…
Thaierne er virkelig det smilende folk, men samtidig skal man lige passe på, for bag smilet kan der godt være en lille chance for, at de vil snyde dig. Bangkok er stress, handel, tuk tuk´er, nat markeder og lidt for dyre priser. Øerne er paradis med gode priser, mange scootere, især udlejet til turister, som typisk kommer til skade, massage på stranden af små, men stærke thai damer. Is-, smykke-, tøj- og solbrille sælgere på stranden. Oftest hørt på denne ferie er:
“Hello, Taxi?”
“Hello, Tuk tuk?”
“Hello You waan massa`?” (Forstår godt reklamen med Motorolla nu “Hello Moto”)
“Iiice cream, is good for you, sexy lady.”
“Thai Boxing…tonigh, tonigh, big mat, big mat.”
“Come, see my shop”

Det har været ret mærkeligt, at konstant blive kontaktet af mennesker, der vil sælge ting til dig, som du egentlig ikke var klar over du manglede. Men det er bare Thailand i al sin variation.

Vi ses i Danmark

Ø-kuller

Ko Tao er en fantastisk oie, og vi har det rigtig dejligt hernede. Men jeg er ogsaa klar til at komme hjem snart. Har besluttet, at det ikke er sidste gang, jeg skal ned paa denne oe. Jeg har vaeret saa uheldig at faa bronkitis, saa jeg har ikke haft mulighed for at vaeremed paa dykker kursus. Det kunne nu ellers have vaeret fedt at have et dykker certifikat til 18 meter. Men det maa jeg faa en anden gang saa. Ane er ved at tage certifikatet, men har lidt problemer med oererne, hvor hun ikke kan udligne trykket, nar hun dykker ned. Saa hun fik lige en oere skylning i gaar. Forhaabentlig kan hun gennemfoere kurset saa. Jeg har brugt tiden paa at ligge paa stranden, laese sladderblade og boeger, bade i vandkanten med krabber og sjove farvede fisk. Og snart vil jeg have en gang thai massage, bare fordi jeg kan. Paa soendag forlader vi Ko Tao, tager en baad til Chumporn, og derfra et tog videre til Bangkok, hvor vi er fremme mandag morgen. Forhaabentlig kan vi faa en overnatning paa New Road Guest House, power shoppe lidt i Bangkok og flyve hjem tirsdag nat. Hold da op hvor er det maerkeligt at sige….flyve hjem!!! Saa der er ikke lang tid til, at jeg er hjemme i Danmark. Shit mand, hvor jeg glaeder, men samtidig kan jeg heller ikke rigtig forstaa, at der allerede er gaaet et halvt aar, siden jeg forlod Aarhus rutebil station. Mor, Lea, gutter, familie, Sigfreds, TNN, mit toej….see ya soon.

Intet nyt er godt nyt?!

Jeg har det godt. Det er for varmt at skrive noget klogt. Har snorklet, siddet bag paa scottere med englaendere, vaeret til Thai boxing, Full moon Party, danset til Lounge musik hele natten, drukket drinks af plastic strandspande med hank, moedt soede amerikanere og modsat, naesten snydt af pickup truck driver…den lokale taxi bus, solet og blevet lidt brun.
That’s it og saa tusinde andre ting.

Landet paa Ko Samui

Nu har vi vaeret to dage paa den skoenne oe Ko Samui. Men der er godt nok mange turister, og hver anden time flyver der kaempe flyvere til Bangkok hen over stranden. Det er skoent med sol og strand, men vi har booket billetter til i morgen, hvor vi tager videre til Ko Pah Ngan, hvor der er full moon party. Det er dog ikke grunden til at vi tager derover, da vi gerne vil videre til Ko Tao, hvor der skulle vaere helt fantastisk at snorkle. Men vi skal lige hente Anes kamera, som hun glemte i junglen, men gerne skulle vaere naaet frem til Ko Pha Ngan med nogen andre danskere, vi trekkede sammen med. Saa det krydser vi fingre for.
I gaar ankom vi til Ko Samui efter en lang rejse fra Bangkok. 12 timer i tog til Surat Thani, hvorefter vi skulle sejle ud til oeen. Vi blev dog lige koert en times koersel i bus, da baaden var fyldt med Ko Pha Ngan folk. Det tog ca. 45 minutter at sejle, men det var helt fantastisk, selvom stegte os roede. Og ja vi havde smurt os i solcreme, men ikke helt nok. Ned paa stranden og finde en bungalov, men det minder mest om turisthoteller paa Cran Canarie. Jeg fik den dejligste thai reje salat, men jeg troede lidt, jeg skulle doe, for det var saa staerkt. Men foelte jeg blev helt renset indvendigt.
I aftes fik vi et par oel og Ane spillede lidt guitar, mens vi sad under en palme i maaneskinslys og boelgerne slog op paa stranden. Laengere hen ad stranden fandt vi et skoent sted med Lounge musik og japanske liggestole, hvor vi fik et par mojito’s. Det var laekkert, men spiritus slaar, naar det er varmt, saa vi gik i seng lidt snalrede og dejligt traette.
Vi besluttede os for at blive en ekstra dag her i Chaweng paa Ko Samui, da vi begge var lidt traette af at rejse hele tiden. Saa vi tog ned paa stranden, hvor Ane fik mulighed for at snorkle. Det er dog ikke saerligt godt vand, saa vi glaeder os til Ko Tao. Sidst paa dagen fik jeg lige en times massage af en lille thai pige med de staerkeste haender. Kun 300 Baht…rigtig billigt…ca. 50 kroner. Jeg tror jeg skal proeve rigtig thai massage, hvor de virkelig tager fat, og modeller og hiver i hele kroppen. Det skulle goere lidt nas, men vaere helt fantastisk bagefter. Billeder har jeg ikke taget saa mange af, da vi lader det ligge safety boks paa hotellet, for der er vist ret mange tyve og wannabe salgere paa stranden med lange fingre. Og vi har jo pt. kun et kamera, saa vi skal passe ekstra paa. A

Ane er forresten overbevist om at jeg har fundet min indre hippie hernede, men dem der kender mig fra langt tilbage ved jo godt, at det bare er en del af mig…ikke? Store fisker bukse, toerklaede om haaret, hjemmelavet rasta haar og bare taeer.

JUNGLE FEVER


Følgende skal læses, mens du hører Guns and Roses “Welcome to the Jungle”

Alt hvad jeg troede, jeg kunne, ville og var muligt i min verden, er blevet revurderet den sidste uge. Vi har været på trek i Junglen ved Umphang sammen med…6 andre danskere fra Århus. Aldrig nogensinde i mit liv har jeg oplevet noget så hårdt og udfordrende, vådt, fedt, beskidt, lugtende og grænseoverskridende i mit liv. Jeg har sovet i telt junglen, i pælehytter med flagermuse, rotter, katte, firben, slanger og tusindvis af myg. Jeg har sejlet i gummibåd og set aber (i hvert fald en) og varaner, blevet grinet af, af guiderne, når jeg skreg af de klamme edderkopper og skorpionslignede dyr.
Jeg har gået op, op og op i knæhøj mudder, mudslide nedad igen og troede virkelig jeg skulle dø. Jeg har badet i sydøstasiens største vandfald, været dækket i mudder i tre dage i streg, og haft junglerøv, som er det nyeste udtryk for diare, raserrøv etc. JEg har redet på elefant i fire timer, hvor Ane endda fik lov til at prøve. En utrolig stille, stor og godmodig elefant, der virkelig skulle gennemtænke sin rute igennem junglen. Nogen gange havde den så svært ved at beslutte om den skulle gå den ene vej rundt om de store bambusser eller den anden vej, så den valgte at vade lige igennem. Hvilket selvfølgelig resulterede i, at vi blev pisket af kæmpe bambusser, og ædt af kæmpefluer, de gemte sig i bambusserne. Og så kunne den rigtig godt lide, når vi sang, og vi var overbevist om, at den faktisk gik bedste til en lille sang, for når vi ikke sang, så sang vores elefant-fører for den. Meget fedt at opleve at ride igennem junglen på ryggen af en elefant, med en lille Thaimand med lyserød badehætte over sin mørkeblå elefanthue, syngende på Thai.
Vores guide igennem de tre dage hed Kurt, eller det skulle vi i hvert fald kalde ham. Han kunne lidt engelsk, men mere dansk, da hans ture de sidste 10 år næsten kun havde været med danske turister. Desuden havde vi en hemmelig gæst, som først viste sig på trediedagen…John, det niende medlem. Han var fast inventar på resten af turen, og fik også et lille bad i vandfaldet.
Jeg har haft en fantastisk tur ud i junglen, og ville gerne være blevet derude, hvis jeg havde haft flere tørre strømper og shorts. Måske en anden gang, hvor det ikke er regntid, og junglen ikke er fyldt med mudder og elefantlort smadret ud i en pærevælling, lioge hvor man skal gå.
Der er desværre ingen fotos fra de sidste dage, da Ane glemte sit kamera i junglen og mit løb tørt for batteri, men ellers er der nogen meget sjove nogen på flickr. tjek dem

Travlhed, tis og tuk tuk’er

Saa er jeg endelig ankommet til Thailand…der er mange ting at sige om byen, selvom jeg kun har vaeret her to dage. Der er ufatteligt varmt, men maerkeligt nok har jeg allerede vaennet mig til det. Der har ikke vaeret saa meget sol, hvilket jeg tror, kunne goere det helt udholdeligt. Men det er en vildt spaendende by, og der er mange ting, som jeg skal naa at se, inden vi tager hjem. Men det maa vente, til vi kommer hjem fra vores trekking tur. Bangkok har en umiskendelig lugt af tis, sved og smog. Der er tuk tuk chauffoerer, der spoerger konstant, om vi skal koeres et sted hen…”one hour…I drive you. Come come, okay?”
Men vi har heldigvis laert at sige nej, ellers ville vi nok allerede vaeret blevet snydt for en masse penge.

I dag har vi vaeret paa Klong tour, som er kanal rundfart i Bangkok. Det var meget fedt, da vi havde en god lokal guide, som er utrolig glad for danskere. Han kunne en masse historier, og vidste meget om Bangkok uden for “storbyslivet”. Selvom vi stadig var i Bangkok, da vi sejlede rundt, var det som om at besoege det aegte gamle Thailand, foer det hele blev meget industrialiseret. Han fortalte os ogsaa om hans syn paa livet…”Women no smoke, no beer, no whiskey. They stay clean for the babys and take care of man.” “we the land of smile, and we smile from heart. In the city it is falsh.”

Saa det var jo meget sjovt at hoere om, og vi laerte ogsaa en masse om deres forhold til deres religion. Efter 4 timer blev vi sat af ved Grand Palace, som er kejserens palae, og set masser af templer. Der var dog nogen, som forsoegte at overbevise os om, at paladset var lukket, og de havde noget meget be4dre vi kunne se. Men vi var blevet advaret om disse krejlere, saa vi sagde paent nej tak….ca. 15 gange.
Efter besoeget i Grand Palace, gik Ane og jeg hele den lange vej tilbage til vores guest house….ca. 4 kilometer i Bangkok…det tog omkring halvanden time…masser af trafik, mad-os og mennesker overalt. De lugter overalt og jeg taenker virkelig, at vi maa lugte af lighus dehjemme, fordi vi lugter saa sterilt i forhold til dem. Trafikken er sindssyg og flere gange har vi vaeret ved at blive koert ned. Saa det er bare med at vaere vaagen.I aften tager vi en bus til Umphang, hvor vi skal paa en femdages trekking tur, vandre i junglen, sejle paa floder og ride paa elefanter. Glaeder mig for vildt, men frygter det samtidig, da regntiden er ret slem deroppe. Men det skal nok blive fedt, beskidt og vaadt.
Nu ved I, hvordan jeg har det….der gaar nok en uges tid eller mere, foer jeg kan skrive igen. Saa ha det.