At rejse ud i den virkelige verden

Når man vælger at sætte sig i et fly i 25 timer, hvor man skal sidde sammenkrøbet på et sæde, hvor der knap er plads til at strække benene, ved siden af tre fremmede mennesker og i et rum fyldt med dem, hvor den enerverende og monotone lyd fra aircondition er langsomt, men temmeligt sikkert ved at drive dig til vanvid og stanken af svedige rejsende og diesel inficeret mad sætter sig i næseborene, så skal man have en rimelig god grund.
En god grund som skal kunne opveje at det eneste form for bevægelse ens krop oplever, er, når man skal finde fjernbetjeningen spændt fast på armlænet, rykke sin bakke enten ned eller op alt afhængig af om det er tid for endnu et måltid med ikke-eksisterende sanseoplevelser eller når man forsøger at vende sig i sædet fra den ene sovende balle over til den anden uden at slå albuer ind i hovedet på eller sparke sidemanden over skinnebenet.
Der kan være mange grunde til den selvopofrelse, f.x så er det meget normalt at unge mennesker i Danmark, der lige er blevet færdige med deres 3 års uvirkelige helvede fyldt med opgaver, deadlines, fredagsbarer, kønssygdomme og ulykkelige forelskelser vælger at tage ud for at opleve det, de kalder for den virkelige verden.
De pakker en backpacker sack med det mest nødvendige såsom kondomer, solcreme, badetøj, vandrestøvler og et visa dankort, hvor pengene er blevet sparet sammen enten ved hjælp af en god børneopsparing eller de har valgt at stå nede på den lokale griller eller sidde bag kassen i brugsen, hvor det mest spændende man kan opleve er ham den gamle henne fra Torvegade, der altid kommer gående i sine gamle slidte grønne fløjlsbukser og blå termojakke, mens han snakker med sig selv, fumler med pengene ved kassen når han køber sin flaske gammel dansk og en pakke rød cecil. Og nogen gange er han nødt til bede den unge pige bag kassen om at stille flasken tilbage, og køber istedet to guldbajere, for pengene rækker kun lige til det0 og cigaretterne. For hende er det en urealistisk verden, som ikke burde eksistere i nutidens Danmark, for hun har lært i samfundsfag at Danmark er et velfærdssamfund, som vi må kæmpe for, så alle de svage og skæve eksistenser kan føle sig ligeværdige og være lige så normale som os andre. Derfor er det et klogt valg for hende at tage ud i den virkelige verden, så hun kan lære på sin egen krop, hvordan det er derude.
Når man har pakket backpacker rygsækken med solcreme, bikinien og kondomer, så er det selvfølgelig også naturligt at vælge at tage derhen, hvor investeringen i de nye sommer outfits kommer til sin ret. Og i Thailand kan man også opleve den virkelige verden, især hvis man indlogerer sig sammen med alle de andre backpack rejsende, for så kan man sammen tage på en antropologiske dannelsesrejse, hvor man virkelig oplever, hvad det vil sige at vokse op i en Karen village inde i Thailands jungle. Eller man kan tage til eksostiske strande i sydamerika, hvor det virkelige liv er at ligge i sin hængekøje, indtil det ikke er for varmt at bevæge sig rundt, ryge sine små snoldede Marijuana, køre på scooter ind til den nærmeste by og drikke cocktails med den søde bartender med de brune øjne.
Der er selvfølgelig også andre gode grunde, når man vælger at sætte sig i et fly i 25 timer, hvor sikkerhedsproceduren er en fantastisk illusion, der skal forsikre os om, at vi ikke styrter lige i døden fra 15000 fods højde, men at den nærmeste nødudgang er en oplevelse til det længste freefall og at der i redningsvesten faktisk er indbygget en faldskærm.