Venindesnak, ordet pyt og en heldig kartoffel

image

Kender du det, når du er sammen med et menneske, og du har ro i din krop og ro i din hjerne. Du føler ikke at du skal præstere eller bruge energi på at fremhæve dine gode sider, for at dække over de knap så gode sider, som vi jo vel alle har. Når du er sammen med et menneske, der kender dig så godt, at du bare kan slappe af og nyde selskabet? Sådan en veninde har jeg og jeg føler mig heldig, fordi hun har villet være min veninde så længe, som vi nu har været det. Jeg tror ikke jeg får  sagt nok til hende, hvor meget det betyder, at vi stadig har kontakt. Jeg ville ønske, at jeg var bedre til det, for endnu en gang i søndags, mindede hun mig om, hvor heldig jeg er.

Vi kan tale om de helt store politiske tanker, som vi går og har, og vi kan snakke om vores unger, som jo (mellem os) kan være pisseirriterende), og vi selvfølgelig elsker bundløst og betingelsesløst. Vi kan grine af hinanden, uden at det sårer den anden, når vi oser rundt i Salling og prøver rouge og diverse og ligner de sundeste ungmøer med dejlige røde kinder – på afstand, men tæt på er vi nok nærmere barronesse enken fra fjerde sal, der forsøger at skjule lidt for mange år i hi. Vi kan mindes vores skoledage sammen og heldigvis ejer vi vist hver en god portion selvironi, så der er ingen minder, der ikke må komme for dagens lys.

Vi havde en god samtale om curling forældre, føtex dyrekort, at tage ansvar for sit eget liv og sine valg i livet og hvordan man giver det videre eller hvad giver videre, hvis man aldrig lærer sine børn at sige; Pyt!

Pyt med at du ikke fik alle dyrekortene. Pyt med at du ikke kom ind på drømmestudiet, du finder nok på noget andet. Pyt med at du ikke fik den kæreste, du gerne ville have. Der findes nok andre til dig derude. Der er altid nye veje at tage, og her var vi meget enige om, at det må være forældrenes opgave at guide børnene til at vælge den vej, der passer dem bedst, og guide dem til nye veje, hvis det første mislykkedes. I Sakking faldt vi selvfølgelig over en plakat, der sammenføjede, hvad vi havde snakket om. På en hvid baggrund var der tegnet et vejskilt, hvor der foroven var en pil i hver retning. På disse pile stod der:

<– Den ene vej              Den anden vej–>

Så sort og hvidt er det selvfølgelig ikke, men måske er det alligevel ret simpelt. Hvis jeg ikke kan gå den ene vej, så går jeg den anden vej, og så må vi se hvad det bringer. Tak for en skøn søndag.